Vi møder gerne op til åbne arrangementer og tager alle vores pelsede, fjerede og benede venner med. Du kan ae en muldvarp, føle på musens skarpe fortænder eller stikke hånden ind i musvittens bløde rede.

Holdet bag Naturluppen er natur-nørdede voksne legebørn, der selv elsker naturens små og store finurligheder - og elsker at fortælle om dem

Tovholder: 
Poul Harkjær, mob: 23 88 03 96, e-mail: poul.harkjaer@mail.dk

 

Hensigten med Naturluppen er at fortælle børn og deres voksne om naturen gennem sanser og oplevelser. Ønsket er at få vakt interessen for de forunderlige ting, der sker lige ude i haven, parken, grøftekanten, læhegnet, skoven og på stranden.