Arrangement

AFLYST! - Giv Naturen En Hånd

Tag familien med på tur. Projekt ”Giv naturen en hånd” vil gennem konkrete aktiviteter gøre naturpleje til en sag for dig og mig. Du kan sammen med dine børn, børnebørn eller forældre uforpligtende gøre en konkret og synlig forskel for naturen. Høslet en sjov aktivitet, der giver en god motion ude i naturen. Har du ikke prøvet det før, kan du på høslætdagen lære at slå med le og at holde den skarp, så den kan skære helt tæt ved jorden. Arrangementet er desværre aflyst!

Giv Naturen En Hånd

Naturen har brug for en hånd, fordi alt for mange naturperler er i fare for at gro til.

Når engen bliver til skov eller heden til krat, så mister mange naturområder deres unikke skønhed og sammen med dem levestederne for mange truede dyr og planter.

I gamle dage sørgede landbruget for at holde naturen åben. Kvier og kalve tog sig af græsset på enge og overdrev, men i dag holdes naturen åben ved hjælp af naturpleje.

 

Lørdag den 19. august

inviterer DN Favrskov i samarbejde med Bidstrup Gods og Favrskov kommune til høslet på en mark ved Voermølle å. Her vokser der normalt orkideer, men græsset er blevet for højt. Orkideerne har svært ved at nå op i lyset. Vi vil derfor hjælpe naturen og give plads til vækst af bl.a. gøgeurterne – Så kom og vær’ med!

 På dagen vil kommunens naturvejleder Vibe Søndergaard fortælle om spiselige og uspiselige planter og biolog Carsten Monsrud fortæller om, hvorfor le slåning gør en forskel for planter og dyr.

DN sørger for mad og drikke i form af morgenkaffe med rundstykker og en let frokost.  

Medbring eventuelt le eller hørive, hvis du selv har.

Husk gummistøvler og arbejdshandsker.

 

Alle er velkomne, også dem der bare er nysgerrige!

 

Kontakt:
Poul Harkær, tlf. 23880396/e-mail: poul.harkjaer@mail.dk