Stigruppen
Stigruppen er en tema-gruppe under Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Favrskov.Vi er en engageret gruppe og har indtil videre mødtes hjemme hos de enkelte medlemmer, hvor der også er tid til hyggeligt samvær.
Stigruppen har lavet nye stier flere steder og har været tidligere været initiativtager til LAG-projektet "Favrskovruten", der gik ud på at inspirere til en række stiprojekter rundt om i Favrskov. Nu kan de enkelte lokalsamfund selv tage bolden op liges som Favrskov kommunens Naturafdeling løbende arbejder med en opdatering - og DN Favrskov hjælper gerne de steder, der er behov for det.
Der er udarbejdet en folder over vandreruten ved Borridsø, hvor du kan opleve smukke landlige omgivelser og en levende landsbyhistorie- Se folderen her.
Projekter
Ruter i Bidstrup Skovene
Bidstrup Skov folder
Se alle "SPOR I LANDSKABET" eller blot "Sporet ved Essendrup"
Folder over stierne kan også fås hos Alfred Borg, Hinnerup, Tlf. 8698 7711, e-mail: favrskov@dn.dk.
DN Favrskov har arbejdet på at udvide disse stier med en helt ny sti i Essendrup Skov og med formidling af historier om de mange fortidsminder i området.
Stien i Essendrup Skove blev indviet den 22. september 2012. Pressemeddelelse her.
Rute ved Grundfør/Haraldslundskoven
Ruten ligger ikke på noget kort, men starten kan findes for enden af Hovvej i Grundfør, hvor der er opsat et skilt. En del af ruten er en trampesti igennem skoven og der kræves godt fodtøj.
Trampestier i Lilleådalen
I forbindelse med Græsningslaugets enge er der etableret flere trampestier, som man kan finde på de opsatte kort ved Haraldsbro og ved indgangen til engene fra Nørregade i Hinnerup. Den sydlige del er ikke afmærket hele vejen. Nord for Haarvadsbro går man inden for hegnet ved dyrene om sommeren. (Husk gode støvler og måske også lange bukser i brændenældetiden).
Der finde ikke i øjeblikket en samlet fortegnelse over de lokale stierne i forbindelse med Favrskovruten på kommunens hjemmeside, men vi håber den kommer.
Den tidligere Hvorslev kommune havde også etableret en række stier rundt om Ulstrup, på Busbjerg og rundt Lergravsøen. Der planlægges muligvis en opdatering af turfolderen.
Endelig kan vi i stigruppen anbefale "udinaturen.dk"
Siden giver dig et detaljeret kort med optegnede ruter, så turen er nem at planlægge.
Besøg også Favrskov Kommunes side: Opdag Favrskov. Her kan du finde ture, naturperler m.v.
Kontakt: Lars Ulrich Rasmussen
Mob: 4078 1566
E-mail: favrskov@dn.dk">favrskov@dn.dk