Naturen i Favrskov
I Favrskov finder du smuk og spændende natur. Vi håber at kunne inspirere dig til en tur ud i vores flotte natur.Favrskov Kommune har et areal på 540,25 km². På langs (øst-vest) er kommunen 35 km på sit længste, mens den på tværs (nord-syd) er 28 km på sit længste.
Mod syd strækker kommunen sig til Lading Sø, mod vest næsten til Kongensbro, mod nord til Nørreåen og østpå til Clausholm Slot og Mygind Skov.
Et stort område, som det i starten kan være svært at overskue, ikke mindst når det gælder naturen.
Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet en overordnet naturplan; "Fremtidens natur i Favrskov kommune", som kan downloades her.
Det er hensigten at folderen skal give et overblik over de naturværdier, som findes i Favrskov Kommune. Den skal være en hjælp for naturinteresserede, som ønsker et sammenhængende billede af naturkvaliteterne i Favrskov Kommune. Og endelig en inspiration for de borgere, som holder af at opleve naturen.
Det er vort håb, at denne naturplan vil blive brugt af beslutningstagere og andre, som har interesse i at Favrskov Kommune også i fremtiden skal være et sted, hvor der er værnet om flora og fauna og hvor landskabernes skønhed fortsat består.