Mere plads til dyr, planter og mennesker i Hadsten
Unikt samarbejde skaber naturområdet Kollerup Naturpark ved Hadsten. Her bliver der mere plads til vilde dyr og planter og vandreruter til alleNærmere information følger, som projektet skrider frem!
Kollerup Naturpark ved Hadsten
Vilde dyr og planter kan leve godt fremover, når mange små arealer og naturtyper slås sammen til et stort naturområde tæt på Hadsten i Østjylland. Samtidig får alle flere muligheder for at nyde naturen. Det bliver muligt takket være samarbejdet mellem frivillige natur-ildsjæle, en godsejer og kommune. Naturprojektet realiseres med støtte fra Naturfonden.
Frivillige naturildsjæle i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Favrskov er gået sammen med en godsejer og kommune om at skabe et stort og varieret naturområde få hundrede meter fra Hadsten bycentrum. Området får navnet Kollerup Naturpark.
Området, som skal forvandles, består af mange små adskilte naturtyper som eng, mose, skov, sø, vådområde og overdrev. De slås sammen til et stort naturområde, hvor også dyrkede arealer bliver til natur.
I et tæt samarbejde med kommunen fjernes noget af kreaturhegnet langs Lilleåen, og forskellige slags dyr skal græsse året rundt. Det giver flere slags vilde dyr og planter, fordi naturen bliver lavere og mere lysåben. En genslynget del af Lilleåen løber gennem området og bidrager til at hjælpe biodiversiteten.
Her vil være et veludbygget system af vandreruter og veje, der giver alle borgere mulighed for at nyde naturen i dele af området. Man kan allerede nyde turen ad en Hjertesti og en Højskolerute i området.
Vilde dyr og planter kan leve godt fremover, når mange små arealer og naturtyper slås sammen til
et stort naturområde tæt på Hadsten i Østjylland. Samtidig får alle flere muligheder for at nyde
naturen. - Citat fra Biolog Søren Westermann
Trusle mod naturen
Naturen i området er truet af tilgroning med høje græsser, urter og siv, der skygger for mindre planter, der kræver lys.
De høje planter begynder at dække store arealer med en ensartet og artsfattig natur.
Samtidigt har et lavbundsjordsprojekt ved Kollerup Enge gjort, at områder, der tidligere er blevet afgræsset med kreaturer, står urørt hen, eller skal slås fremfor at græsses af dyr, da dele af området er blevet for vådt for de dyr, der hidtil har græsset.
Det er med til - sammen med dyrkede arealer - at opsplitte og begrænse den værdifulde natur til mindre områder med dårligere muligheder for, at vilde dyr og planter kan sprede sig fra sted til sted.
Skovstykkerne er ret ensartede og mørke. Det er en trussel mod den store mangfoldighed af dyr og planter, der ellers lever i lysninger med læ og lune pletter, i skovbryn og i soleksponerede, ældre træer med hulheder og døde grene.
Det skal gøres for naturen
Mange små hegn forsvinder og et stort hegn sættes omkring hele området. De mange hegn holder naturtyper og områder adskilt, men nu bliver der skabt friere passager for vildt såvel som græssende dyr, der skal hjælpe naturen året rundt.
Helårsafgræsning vil hjælpe med at holde nogle af de høje vækster nede og til at sikre spire- og vækstmuligheder for en større mangfoldighed af lyskrævende, lave eng-, mose- og overdrevsplanter.
De græssende dyr er også med til at sprede frø fra et område til et andet, når de bevæger sig rundt på det store areal. Græsning i skovene vil modvirke tilgroning af lysninger og skovbryn.
Resultater for naturen
Godsejer, kommune og naturfrivillige hjælper sammen naturen
Fakta om projektet
- Natur
Større og mere lysåbent naturområde - Areal
95 ha - Økonomi
Naturfonden har støttet projektet med 1.107.900 kr. - Partnere
DN Favrskov, Godsejer på Kollerup Gods Niels Christian Selchau-Mark, Favrskov Kommune