God og varieret natur og rent miljø er ikke noget, vi bare har eller får. Det må der arbejdes hårdt for.

Bevarelsen af et grønt område i byen, en bynær skov, et rent, naturligt vandløb eller en blomsterrig eng tager vi lige så alvorligt som det globale miljø.

Vi arbejder også for at genskabe noget af den vilde natur, som er forsvundet i de seneste årtiers ofte hensynsløse og planløse udvikling. 

Den lokale opbakning er vigtig for en privat og uafhængig forening, derfor er dit medlemsskab vigtigt. Du kan læse mere om foreningen på www.dn.dk.

DN Favrskov har ca. 1000 medlemmer og vi er omkring 25 aktive. Alle lægger en frivillig indsats i det lokale foreningsarbejde, fordi vi holder af den natur, som kommunen er så rig på.

Vi vil gerne dele vores begejstring med alle ved at arrangere ture, aktiviteter og møder, der sætter fokus på både de mange oplevelser, som naturen kan tilbyde, og på de mange udfordringer, som bevarelse af naturen og vores miljø indebærer.

Du kan være med!