Nyhed

Naturpleje i Søftendalen

Søftendalen er et flot naturområde med gammelt værdifuldt overdrev, men den nordlige del er ved at gro til, fordi den ikke har været afgræsset i ret mange år.
Dalen er landskabsmæssig spændende og smuk, og så er der et rigt dyre- og planteliv.
Danmarks Naturfredningsforening Favrskov har lavet en 5-årig aftale med Naturstyrelsen, der ejer den nordlige ende af Søftendalen. Aftalen går ud på at fjerne en del af den uønskede bevoksning, så området igen bliver et typisk overdrev.

Hele dalen har før været et overdrev, men især den nordlige del er ved at gro til fordi den ikke har været afgræsset i ret mange år. Og aftalen med Naturstyrelsen går ud på at fjerne en del af den uønskede bevoksning så området igen bliver et typisk overdrev. Arbejdet udføres af frivillige i DN-regi.

Det er foreløbigt Peder Meyhoff, der  koordinerer arbejdet, og du er velkommen til at være med.
Bare skriv til Peder enten på e-mail: favrskov@dn.dk">favrskov@dn.dk  eller via Facebooksiden "Naturpleje i Søftendalen" hvor du kan se, hvornår der arbejdes i dalen. 

Jo flere frivillige, des hurtigere får vi bugt med bevoksningen. Og PS! Det er ikke alle træerne der skal væk, foreløbig er det den unge kratlignende tilvækst vi klipper/saver af og der er ganske meget der kan klares med en almindelig stor grensaks - også af børn